Bli medlem i Norsk elbilforening og støtt driften av Elbilforum. Som medlem får du i tillegg startpakke, medlemsfordeler og gode tips om elbil og lading. Du blir med i et fellesskap som jobber for mindre utslipp fra veitrafikken. Medlemskap koster 565 kroner per år. elbil.no/medlemskap

Danmark - Sommer - 22kW og CCS - Clever

Startet av sjensen, fredag 04. juli 2014, klokken 22:02

« forrige - neste »

sjensen

Jeg har fået nedenstående information fra Clever som har et fint netværk af ladestandere i Danmark. Til Tesla-ejere som skal via Jylland gennem Tyskland kan det f.eks. være nyttigt med 22kW opladning i Åbenrå eller Sønderborg med tanke på Supercharger hullet omkring Hamburg.

Velkommen til Danmark :-)

--- Fra Clever ---

Sommerkampagne:
Gratis strøm på CLEVERs nye 50 kW Combo hurtiglade-stationer


I forbindelse med lanceringen af CLEVERS nye 50 kW Combo hurtiglade-stationer, som vi er i fuld gang med at sætte op i hele Danmark, tilbyder vi i en introduktionsperiode frem til den 1. september 2014 gratis strøm på de nye Combo hurtiglade-stationer til vores kunder.

Samtidig introducerer vi muligheden for at lade op til 22 kW AC på samme ladestationer for alle kunder. Combo ladestationerne har nemlig både 50 kW DC hurtigopladning (fast kabel) og 22 kW AC normalopladning (type 2 udtag på stander, du skal medbringe eget kabel). Det betyder, at alle moderne elbiler kan lade ved disse ladestationer.

I introduktionsperioden vil det dog ikke være muligt at lade to biler samtidig på ladestationerne, men det bliver muligt efter den 1. september 2014, hvor betalingen også vil træde i kraft igen.

Fra i dag og til den 1. september 2014 behøver du altså ikke registrere dit ladekort ved Combo hurtiglade-stationen for at igangsætte opladningen, du sætter blot bilen til opladning og tanker op på vores regning.

Du skal fortsat registrere dit ladekort og betale på vores øvrige ladestander og hurtiglade-stationer, hvor der er normal betaling.

Her kan du oplade gratis i introduktionsperioden

Det er disse specifikke Combo hurtiglade-stationer, hvor der i samme ladestation er både 50 kW DC og 22 kW AC- opladning, der er inkluderet i tilbuddet:

Shell, København SV, Borgmester Christiansens Gade 59 (ikke 22 kW AC integreret)
Shell, Hellerup, Kildegårdsvej 105
Shell, Helsingør, Kongevejen 115
Monarch Knudshoved, Hjejlevej 107
Shell, Aarhus, Silkeborgvej 4
Føtex, Middelfart, Hollændervej 123
Scandic, Sønderborg, Ellegårdsvej 24
Føtex, Aabenraa, Skrænten 5
Shell, Vejen, Fr.D. 7's gade 40
Shell, Nørager, Industriparken 2
Shell, Korskro, Korskrovej 10
Shell, Silkeborg, Bregnevej 1, 8600 Silkeborg

Vi åbner løbende flere Combo hurtiglade-stationer, der vil blive omfattet af tilbuddet – se vores app for at følge udrulningen, finde vej samt se om ladestationen er i brug eller ledig.

Vær opmærksom på, at der ikke gives gratis strøm på de øvrige ladestationer i CLEVERs landsdækkende ladenetværk.

Med venlig hilsen

CLEVER A/S

© 2024, Norsk elbilforening   |   Personvern, vilkår og informasjonskapsler (cookies)   |   Organisasjonsnummer: 982 352 428 MVA