Bli medlem i Norsk elbilforening og støtt driften av Elbilforum. Som medlem får du i tillegg startpakke, medlemsfordeler og gode tips om elbil og lading. Du blir med i et fellesskap som jobber for mindre utslipp fra veitrafikken. Medlemskap koster 565 kroner per år. elbil.no/medlemskap
Hovedmeny
meny

Vis innlegg

Denne delen lar deg se alle innlegg laget av dette medlemmet. Merk at du bare kan se innlegg gjort i områder du har tilgang til.

Vis innleggmeny

Emner - jensjacob

#21
e-Golf / Min drøm med min nuværende eGolf (2016 model)
søndag 28. februar 2016, klokken 11:12
Jeg er rigtig glad for eGolfen og den klarer det den skal i dagligdagen. Sommetider med lidt hjælp fra enten hurtigladning eller 8-16A hos vennerne eller familien.

Men, jeg har dog en drøm om en dag at kunne opgradere batteri og lader. Det behøver ikke være næste år eller om tre... Måske bare engang. Jeg er vant til at have mine biler længe og besparelserne på at have elbil ryger ind på en konto til opgradering/retrofit af elsystemet.

Det ultimative ville være 40-50 kWh batteri med 3x16A ladning (11 kW). Så tror jeg simpelthen ikke jeg behøvede mere - ever.

Iøvrigt, hvis en elbil kan lade med 11 kW, og nu snakker jeg 3 faser af 16A (ikke en vanvittig 1x50A konstellation - det lader jeg amerikanerene om) - hvordan er lader og 'laddeklad' så opbygget ? Jeg antager at kladden som altid blot lader strømmen passere når sikkerheden er ok og ikke begynder at omforme på strøm og faseantal.
#22
e-Golf / Fastgøring af p-skive med superlim og magneter ?
søndag 21. februar 2016, klokken 21:15
Hej
Jeg skal have en ny p-skive monteret. Men tanken om dobbeltklæbende tape der sidder for godt fast når skiven skal af og for dårligt fast i solskin gør mig allerede træt.

Derfor overvejer jeg at bruge 3x2 små supermagneter og så fastgøre dem parvis på hhv. forrude og p-skive med superlim. Så bliver det nemt at afmontere skiven for rengøring/batteriskift/reperation eller helt ny p-skive.

Omend det bliver svært, så ser jeg det ikke som noget problem at få magneterne af igen engang selvom det i princippet er en permanent montage.

Men... hvordan med limresterne ? kan de fjernes med fx. et barberblad ? Og vil limen evt. ætse varige mærker i forruden ? Jeg regner med at bruge en dråbe af den klassiske cyanoakrylat på hver magnet.
#23
e-Golf / Diverse FLIR billeder
mandag 08. februar 2016, klokken 22:55
Har taget lidt billeder rundt omkring på bilen af spejle, ruder, varmesystem osv.
Der tilsluttet ladning og forvarmning er aktiveret.

På billedet af forlygten er det med nærlyset tændt. Ikke megen varmeudvikling her.
Bortset fra det så tænker jeg at man til nød kan genkende hvad der er taget billeder af. Herunder det famøse varmesystem.
Det sidste billede er af sikringsboksen.
Jeg glemte forsæderne og det lange lys. Jeg ville godt have set varmefordelingen/udvikling der også.

NB. Jeg har ikke korrigeret temperaturskalaerne. Enkelte af dem er indlysende forkerte.
#24
Jeg poster her (beklager) fordi det er her jeg så langt får det bedste respons fra de mest vidende medlemmer...

Hvorfor bruger man ikke i videre omfang en lille turbine + generator som range extender ? Turbinen udmærker sig jo ved at den kun har een bevægelig del. Derudover kunne den jo evt. køre på bioethanol. Desuden så er høje rpm vel guf for en elektrisk generator der så vil kunne nøjes med svagere magneter og måske mindre kobber (højere spænding og mindre strøm). Se bare på de enorme gearkasser der er nødvendige for at få en langsom vindmølle til at producere nogenlunde anvendelig strøm.

Derudover så er der jo en masse spildvarme man kan udnytte ved forbrændingen til kabinevarme. Så kan elektriciteten og batteriet gemmes til det sjove... fremdriften.

Er der nogen her der ved hvad der egentlig skete med Volvos projekt ?
https://en.wikipedia.org/wiki/Volvo_ECC

Og hvad med dette : ?
http://ing.dk/artikel/forste-elbil-med-indbygget-mikro-turbine-99488
#25
Humor og kanari / Scary pranks
fredag 22. januar 2016, klokken 22:37
Har ikke så meget med elbiler at gøre men er meget sjove.

Japansk prank show. Her lægger de ikke fingre imellem. Hvis ikke det er aftalt spil, så tror jeg ofrene bliver ret skræmte :

https://www.youtube.com/watch?v=96NwDQJONK4

Her er virkemidlerne meget mere simple. I princippet er der ikke noget at blive bange for, men så alligevel... Det sidste offer går helt i panik :-)

https://www.youtube.com/watch?v=6wJzo5v8wYQ
#26
e-Golf / Antal eGolf ejere her på elbilforum.no ?
lørdag 16. januar 2016, klokken 18:04
Hej
Jeg postede denne tråd: http://elbilforum.no/forum/index.php/topic,25969.0.html
for at få et indblik i hvordan folk oplever eGolfens servicebehov. Jeg tænkte at den tråd samtidig kunne danne statistik over hvor mange eGolf ejere der er herinde på forum. Men jeg synes næsten at der må være flere end 28 eGolf ejere især når jeg ser de månedlige salgstal for eGolfen på det norske marked.

Hvis man nu ikke ønsker at være en del af en servicestatistik, så vil jeg være vældig glad for om man så blot ville klikke på det af de to punkter der passer i denne her tråds afstemning/statistik. Bare for lige at se hvor mange vi er og dermed hvad erfarings- og brugergrundlaget er.

Mange tak for hjælpen.
#27
e-Golf / Statistik for oplevelser af problemer med e-Golf
lørdag 09. januar 2016, klokken 22:58
Jeg læste denne post :

http://elbilforum.no/forum/index.php/topic,25966.0.html

og tænker derfor at det kunne være interessant med en form for afstemning omkring oplevelsen af problemer / driftssikkerhed med vores e-Golf biler.

Bemærk :
1) at det jo ikke umiddelbart fremgår af afstemningen hvor langt man har kørt eller hvor gammel bilen er.
2) at afstemningen er resultat af subjektive oplevelser og at smertetærskelen for værkstedsbesøg nok varierer fra person til person.
#28
e-Golf / Opladning af elbil på rullefelt ?
torsdag 07. januar 2016, klokken 22:58
Jeg sad og læste denne tråd : http://elbilforum.no/forum/index.php/topic,25932.0.html
og blev lidt trist.
Hvis ikke bilen kan modtage ladning skal de selvfølgelig serviceres. Men måske man kunne supplere med i første omgang at oplade bilen via regenereringen ?

Hvor meget effekt kan 'motoren' levere til batteriet via regenerering ? Det føles i B mode som om den bremser (decellererer) med mere end de 3,7 kW man kan komme ind via AC.

Jeg tænker at hvis man har brug for opladning på stedet og en strømkilde ikke er en mulighed kunne man måske have et aggregat der løfter det ene forhjul og roterer det samtidig med at det andet forhjul er blokeret af sikkerhedsmæssige årsager. Så er det ren motorkraft uden generatorer og dyre konvertere. Lige guf for en dieselmotor på en servicevogn. Bare en kobling og lidt gearing.

Eller måske regen. ikke virker hvis ikke alle hjul roterer - måske bilen så kan regne ud at et eller andet ikke er rigtigt...

Blot en tanke.
#29
Hej
Jeg tænker at flowcell batterier er et spændende koncept men der er især een ting jeg har spekuleret over som ikke er nævnt i umiddelbar forbindelse med flowcellerne.

Hvordan kobler man dem i serie ? Jo, jeg ved godt hvordan man kobler noget i serie, men vil det virke ??
I en flowcell er der en og måske endda to væsker der separat skal pumpes rundt mellem tank og cellevæg. Dvs. ihvertfald to relativt uafhængige pumpesystemer.
Men vi ved jo at for at få en brugbar spænding (og strøm) skal der kobles en masse enkeltceller sammen både i serie og parallelt.

Kan man brge den samme pumpe til alle cellerne ?
Det vil jo være helt uoverskueligt hvis man skulle bruge en pumpe (eller to) per celle.
Hvad sker der hvis man blander / giver elektrolytterne mellem de enkelte celler elektrisk forbindelse ??
Ville der ikke opstå en masse lækstrømme på kryds og tværs mellem celler som ikke burde kunne se hinanden ?
Forstår i hvad jeg mener ?
De seks celler i en 12 volt blyakummulator er jo separate. Det ville næppe være godt hvis de seks celler delte samme svovlsyre i een stor blanding.
#30
Hej
Jeg købte en ladekontroller der kan justeres fra 6 A op til de max. 16 A som e-Golfen kan lade med.
Det forekommer mig at laderen i bilen er mere effektiv (eller taber mindre om man vil) ved 16 A end ved 6 A.

Kan det passe ? Giver det mening udfra et AC-DC konverter perspektiv ?

Jeg målte et opladningsforbrug på ca. 1,7 kWh pr streg i bilens batterimåler ved 6 A mod ca. 1,5 kWh ved 16 A.
#31
e-Golf / Insider-viden om VW's forskning på batteriområdet ?
mandag 14. desember 2015, klokken 09:50
Er der nogen der har eller måske kender nogen der kan levere pÅlidelig viden om hvor langt VW er nået på dette område ?

Deres Lithium Luft batterier ?
Deres udvikling af eksisterende teknologi ? ('Outlook' som på vedhæftet billede)
Hvad kan vi forvente i 2017 ? 2018 ?

#32
e-Golf / Forskellige scenarier (idiotsikring)
fredag 27. november 2015, klokken 21:21
Hej
Er bilen sikret mod forskellige 'mærkelige' situationer - jeg tænker fx. på :
Sætte tænding på og dernæst koble lader til... Der brænder vel ikke noget af ved det ?
I værste fald lader den bare ikke tænker jeg.
#33
e-Golf / Bløde ladekabler også i koldt vejr
søndag 22. november 2015, klokken 18:23
Jeg har lagt mærke til at det medfølgende ladekabel (mit er gult) er forbavsende blødt, selv ved lave temperaturer.
Er der nogen herinde der kan anbefale andre ladekabler der ikke bliver for stive i koldt vejr ?

Ved god bøjelighed mener jeg fx at vægten af een meter kabel (som det der hænger lodret) skal kunne fremtvinge en krumningsradius på max 10 cm på den kabelsektion der bærer (hænger over en holder). Gerne ved temperaturer ned til -5 grader.
#34
e-Golf / Elektronisk p-skive. Virker den i elbiler ?
mandag 16. november 2015, klokken 22:34
Hej

Er der nogen herinde der bruger og måske kan anbefale en elektronisk p-skive til e-Golfen. Jeg spørger fordi moderne p-skiver vistnok registrerer bevægelse / vibration i forbindelse med indstilling. Virker det med de forholdsmæssigt svagere vibrationer der er i en elbil ?

Mvh. Jacob
#35
e-Golf / Billeder af installering af ekstra gruppetavle til CEE udtag
torsdag 05. november 2015, klokken 22:10
Jeg er ved at få installeret en ekstra gruppetavle (16A m. indbygget 30mA HPFI) til et CEE kombiudtag i carporten. Jeg har selv dimensioneret og designet og jeg har taget nogle billeder undervejs som i kan se.

Installationen er ikke helt færdig men det nærmer sig. Der mangler bla. andet kabelbøjler til ledningen mellem fordelerboksen og selve CEE kombi stikket.

Derudover så skal systemet lige ohmes igennem og så til sidst forbindes til kablet fra vejen i elskabet (parallelt med husets eksisterende eltavle). Jeg vil godt kende modstanden i det ledningspar der leverer strøm til selve CEE stikket så jeg kan beregne mit tab.

Den lille blå elmåler er MID godkendt og har et pulsudtag der giver 2000 pulser/kWh. Jeg tænker at jeg vil bygge en lille elektronikenhed der tæller pulserne og advarer mig hvis der ikke er forbrugt en given energimængde på et givet tidspunkt om natten. Altså hvis ladningen har kørt langsommere end forventet eller er gået helt i stå.

Jeg håber billederne taler for sig selv. Ellers er der en kort tekst i de fleste billednavne.
Jeg har mange flere billeder men jeg ved ikke om jeg må poste flere end de 15 i denne tråd.

Edit : Det ser ikke ud som om alle billednavne er er kommet med... Beklager.
#36
Hej
Er der nogen herinde der har en ladeboks monteret i en carport og altså ikke bag låste døre ?
Hvad siger jeres forsikringer til det ? Er der i disse tilfælde nogen klausuler mht. montering fra forsikringsselskabets side ?

Jeg spørger fordi der jo er en vis værdi i sådan en ladeboks samt at den jo ikke er så svær at demontere.
Mvh. JJ
#37
e-Golf / Motorbremse med fuldt opladet batteri ?
søndag 18. oktober 2015, klokken 22:46
Hvis man kører nedad en lang stigning og gerne vil motorbremse for ikke at overophede bremseskiver og klodser, hvordan gør man så det hvis batteriet er fuldt opladet ??
#38
e-Golf / ac-ac converter ?
lørdag 26. september 2015, klokken 20:25
Jeg har tre faser i huset men ingen af dem kan jeg trække 16 A på kontinuert i 6 timer uden at en eller anden sikring ryger.
Jeg kan derimod sagtens trække 6 A på hver af dem samtidig.

Så kan man ikke få en ac-ac konverter der genererer een fase af 16 A (230 volt 50 Hz) som output og fordeler forbruget jævnt på tre indkommende faser ?

Mvh. Jacob
#39
e-Golf / Afbrydning af opladning ved at fjerne ladekabel fra bilen ?
onsdag 23. september 2015, klokken 23:22
Hej

Hvis man har travlt og bilen ikke er færdig med at lade, kan man så fjerne ladekablet mens der er strøm på ? Vil de to signal ledninger som afbrydes først kunne nå at få elektronikken til at slå fra når de mister forbindelsen ?

Jeg spørger også fordi jeg overvejer at installere en transportabel lader fast som ikke har afbryder på sig.

Mvh. Jacob
#40
e-Golf / Kan e-Up lades mere op (nærmere batteri grænse) end e-Golf ?
mandag 14. september 2015, klokken 14:18
Kan e-Up lades mere op (nærmere batteri grænse) end e-Golf ?

Jeg spørger fordi da jeg lånte e-Up'en og havde ladet den helt op (100%) da var det ikke muligt at bremse med regenerering. Ikke før batteriet var brugt lidt.

Med e-Golfen ladet til 100% da virker bremsning i B-mode med det samme.
© 2024, Norsk elbilforening   |   Personvern, vilkår og informasjonskapsler (cookies)   |   Organisasjonsnummer: 982 352 428 MVA